Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på dine spørgsmål om Bibelzoom.
Finder du ikke, hvad du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os.
Bibelzoom er stedet, hvor vi hver aften mødes via video-tjenesten zoom og opmuntrer hinanden i troen på Gud og studerer Guds ord, Bibelen sammen.
Formatet er, at vi gennemgår Bibelens bøger eller breve en af gangen kapitel for kapitel.
Hver aften vil der være én, som leder ud i dagens studie. Der vil være mulighed for interaktion og du kan deltage i samtalen, hvis du ønsker.
Alle der har lyst til at studere Bibelen sammen med os, kan være med til bibelzoom. Det er gratis at deltage.
Programmet starter hver aften kl. 20.00 og vi slutter kl. 21.00.
Zoom mødet vil være åbent en halv time før fra kl. 19.30. Her har du mulighed for at komme, få styr på det tekniske og hygge-snakke med de andre indtil kl. 20, hvor programmet begynder.

Søndag - Torsdag studerer vi Bibelen - et kapitel ad gangen.
Fredag og Lørdag mødes vi til vidnesbyrd, andagt og bøn.
Møderne kører via programmet Zoom og du kan deltage via smartphone, tablet eller computeren. Programmet er helt gratis og du behøver ikke engang at lave en bruger for at deltage. (Dog er det nemmere med en bruger, hvis du vil deltage jævnligt).

Du deltager ganske simpelt i mødet ved at bruge linket: www.bibelzoom.dk/deltag
(Du kan dog kun deltage, når zoom mødet er åbent fra kl. 19.30 - 21.00)

Ved klik på linket vil den åbne en side, der spørger dig, om du vil åbne zoom. Du klikker på åbn og programmet vil åbne og lukke dig ind som deltager. Du skal derefter bekræfte, at programmet må bruge din mikrofon til lyd og kamera til billede.
Hvis du bruger en smartphone eller tablet henter du app'en Zoom (et blåt video ikon) i din app store. Derefter er du klar.

Hvis du bruger en computer, vil du første gang, du deltager, blive bedt om at hente og installere et lille program på din computer. Følg linket og instrukserne for installation og du er klar.
Du kan enten gøre dette første gang, du klikker på mødelinket eller du kan gøre det på forhånd ved at hente programmet her: Hent Zoom
Nej, du behøver ikke at have dit kamera tændt. Det er altid hyggeligt at se hinanden, men ingen skal føle sig forpligtet til at have kamera på eller sige noget. Du velkommen til bare at lytte med.
Nej, du behøver ikke at deltage hver aften, men du er velkommen alle de aftener, du kan.
Du kan dele bibelzoom med dine venner ved at dele facebooksiden facebook.com/bibelzoomdk, dele link til bibelzoom.dk/deltag eller forsiden bibelzoom.dk, hvor man har mulighed for at tilmelde sig opdateringsmails.
Ønsker du at modtage daglige eller ugentlige opdateringer med oversigt over, hvad vi studerer og hvem, der leder ud i studierne, kan du tilmelde under menupunktet tilmeld.
Hvis du ønsker mere personlige bibelstudier en til en eller i en mindre gruppe, vil vi gerne hjælpe dig. Når du har sendt os nogle oplysninger via kontaktformularen, vil vi tage kontakt til dig, så vi sammen kan finde en god løsning.
Bag bibelzoom.dk står en lang række frivillige fra Syvende Dags Adventistkirken, der hver aften står klar med bibelstudier, andagter og vidnesbyrd.
Vi har en passion for at dele Bibelens klare sandheder med andre og derfor startede bibelzoom, som en ide i tiden, hvor vi ikke kunne mødes i grupper. Bibelzoom er en god måde at studere Bibelen sammen med andre på hver dag hjemme hos dig selv.